Åbent hus på Havtornvænget: Nyt sommerhusområde ved Skåstrup skal skabe liv året rundt

Arrangementet finder sted kl. 11.00–15.00, og der serveres gratis pølser og drikke, fordi vi har lejet en lokal pølsevogn.
Nyt sommerhusområde med lokal betydning
Havtornvænget er en ny sommerhusudstykning ved Skåstrup Strand, der bygger videre på et område med 15 opførte moderne poolsommerhuse.
Den samlede udstykning vil bestå af klassiske sommerhuse, mindre poolhuse samt wellnesshuse. Kombinationen af hustyper er valgt for at skabe aktivitet i området året rundt.
– Vi ønsker at skabe et sommerhusområde, der ikke kun er attraktivt om sommeren, men som bidrager til liv året rundt. Det gavner både området og det lokale erhvervsliv, siger Søren Rowlandson Milo, salgsdirektør og medindehaver af Skanlux.
Sommerhusene anvendes enten privat eller via udlejning gennem samarbejdspartnere som VillaVilla og Novasol med fokus på familievenlige ophold.
Nyt wellness-koncept
Ved åbent hus får gæster mulighed for at opleve det første wellness-sommerhus i den nye serie.
Wellness-husene er udviklet med fokus på nutidens ferieform, hvor velvære, ro og samvær er i centrum. Huset er skabt i en hjemlig og overskuelig størrelse, som gør det velegnet både til par, små familier og flere familier. Uanset om man er få eller mange afsted, er rammerne indrettet, så de føles hyggelige og nærværende uden at virke store eller upersonlige.
- Udespa og sauna
- Koldtvandskar og afskærmet loungeområde
- Aktivitetsrum
- Plads til flere familier
– “Vi ser en tydelig udvikling i, hvordan folk ønsker at holde ferie. Det handler i højere grad om ro, nærvær og velvære. Med wellness-husene har vi skabt et sommerhus, der føles mere hjemligt og intimt – og som fungerer rigtig godt, selv når man ikke er mange afsted. Samtidig betyder det, at vi nu kan tilbyde sommerhustyper, der dækker et bredere spektrum af behov – fra klassiske sommerhuse til pool- og wellnesshuse,” siger Søren Rowlandson Milo.
Projektsalg med fleksibilitet
Grundene på Havtornvænget sælges som projektsalg med tilhørende sommerhus og byggepligt. Købere får mulighed for at tilpasse deres hus inden for Skanlux’ erfaringsbaserede rammer.
Praktisk
Åbent hus Havtornvænget 2, 5400 Bogense 2. maj kl. 11.00–15.00
Gæster kan opleve:
- Wellness-udstillingshus
- Den nye udstykning på Havtornvænget
- Projektet og planerne for området
- Snak med Skanlux og Novasol






Accepter kun nødvendige cookies